Referat af generalforsamling Holsted Golfklub mandag d. 22/02 2010
76 fremmødte medlemmer
1. Valg af dirigent.: H.P. Refsig
Valg af referent.: Søren Kristensen
2. Beretning ved Formand Kaj Arne Pedersen
Kaj Arne hyldede Inge Lise Nordesgaard & Erik Fåborg, som havde lavet hole in one i årets løb
Den nye golftræner Martin Nielsen præsenterede sig for forsamlingen
3. Regnskab fremlagt af kasserer Anna Pedersen og derefter godkendt
4. Budgettet fremlagt af kasserer Anna Pedersen og efter forskellige indlæg senere godkendt.
Kommentarer til budget.:
John Christensen: betvivlede kontingent indtægterne som var steget med 300.000 kr.
Mikkel: Urealistiske tal for indtjening på greenfee
Per Henriksen: bemærkede at indskud er nedsat til 1500 fra 3000kr.
Søren Schultz: For at skaffe flere indtægter er det vigtigt at alle vi medlemmer går ud og er gode ambassadører for klubben og mente at træner ansættelsen var en godt investering i fremtiden
Carl Christian: er det muligt at spare på porto udgifterne ved at gøre mere brug af e-mails? hvilket dog ikke lader sig gøre da vedtægterne kræver at indkaldelse til generalforsamling sker pr. brev
Per Knudsen med flere mente at vi havde fået træneren til en fordelagtig løn
Tom Larsen: Bestyrelsen har lovet træneren et hvis antal timers ansættelse ved træning, resten af hans løn skal han så tjene på banearbejde. Samt hvad han ellers kan tjene der udover ved privat undervisning/træning
5. Forslag fra bestyrelsen: ingen
6. Forslag fra medlemmerne: ingen
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
På valg var Anna Pedersen (modtager ikke genvalg) og Frede Nedergaard. Valgt blev Frede Nedergaard & Leif Jepsen til bestyrelsen og som suppleanter faldt valget på Morten Pommer & Søren Schultz
8. Valg af revisor og revisorsuppleant:
Valget faldt her på genvalg af Thorkild Friis & Frede Kjær
Herefter blev generalforsamlingen suspenderet så der kunne serveres kaffe og pålægsmadder
9. Eventuelt:
Tom Larsen information om banen: I samråd med banearkitekten H.P. Ingvorsen, som er ansat for de næste 5 år er følgende foranstaltninger blevet påbegyndt eller planlagt.
Hul 2. Trægruppe på højre side fældes teesteder flyttes og volden bag søen jævnes ud.
Hul 4. Trægruppe ved søens venstre side fjernes
Hul 5. Trægruppe til venstre i drivet fjernes samt et par træer ved green
Hul 6. Træer højre side ved drive og Trægruppe ved green fjernes sammen med de 3 træer som generede indspil til green, hvilket smertede Søren Larsen
Hul. 7. Træerne i venstre side fjernes så der bliver mere plads til drivet. Trægruppe i midten bibeholdes.
Hul 8. Træer i venstre side ved drive fjernes
Hul 9. Udtynding af træer til venstre ved herretee og venstre side lige før bakken
Sandbunkere renoveres og dametee på hul 14 flyttes.
Klubhus: Køkkenet lukkes af og Britta overtager styringen af arrangementer med nyt menukort ved arrangementer, således at hun modtager bestilling inden man starter sin runde således at maden står færdig når runden sluttes, nærmere herom senere.
Arbejdsweekend planlægges til lørdag d. 27/03 2010 ved Kim Larsen, meld dig til 4 timers arbejde fra 08-12
Efter Toms indlæg var debatten i gang med følgende indlæg:
Evt. et koncept til bedre indtjening med spil/træning, middag og overnatning i hytte/camping
13 marts opstart af elitetræning
Forslag til at skaffe nye medlemmer, præmiering af medlemmer som skaffer nye medlemmer, f.eks. greenfee billetter.
Matcher nu også om lørdagen. Åbningsmatch d. 11. april til fordel for Kræftens Bekæmpelse, tilmelding via Golfbox
Lister for tilmelding til Jydsk holdturnering er fremlagt i klubhuset.
De nye bagmærker blev udleveret til de 76 fremmødte generalforsamlingsdeltagere
Juniorer som har en voksen som fuldt betalende medlem får ret til spil uden vederlag.
Slutteligt sluttede Kaj Arne med at takke Anna Pedersen for hendes gode arbejde i bestyrelsen, samt tak til forsamlingen for det store fremmøde