Design:
Banen ligger i et meget naturskønt område med to meget forskellige 9 hullers sløjfer.
De første 9 huller er præget af den tidligere juletræsplantage,
hvilket i høj grad udfordrer spillerens præcision.
Flere af banens sværeste huller er således at finde på de 9 skovhuller.
I modsætning hertil er de sidste 9 huller anlagt i et åbent og letkuperet terræn,
som indbyder til mere angrebsivrig golf.
I 2009 gennemgik banen en grundig ansigtsløftning omkring greens
- til stor begejstring for medlemmer og gæster.
2010 - tid til forandring!
Da de første 9 huller altid har haft ry for at have en høj sværhedsgrad med smalle fairways,har vi i vinterens frostvejr, taget konsekvensen og fældet ca. 1000 træer.
Ydermere er de resterende træer, som ligger tæt på fairway, blevet opstammet,
så man uden problemer kan komme i spil igen.
Vi tror og håber på, at vi med disse ændringer kan højne spilleglæden, spillekvaliteten og spilletempoet, således at greenfeegæster ønsker at komme igen.
Målsætning:
At alle, både medlemmer og gæster, skal have en sjov og positiv oplevelse,
hver gang de besøger Holsted Golfklub.
- Med konstant udvikling af banen, god ledelse, nyansat PGA træner,
hjælpsomme medlemmer og lokal opbakning, mener vi at kunne løfte opgaven i flok.